Sådan starter du virksomhed i Danmark – trin for trin

At starte virksomhed handler ikke kun om at få et CVR-nummer. Før registreringen bør du have taget stilling til forretningsidé, kunder, virksomhedsform, økonomi og de praktiske krav, der følger med livet som selvstændig.

En god begyndelse gør det lettere at vælge den rigtige virksomhedsform og mindsker risikoen for dyre ændringer senere. Her får du et samlet overblik over processen fra den første idé til en registreret og driftsklar virksomhed.

Hvad skal du have afklaret, før du starter?

Begynd med at definere, hvad virksomheden skal sælge, hvem kunderne er, og hvorfor de skal vælge dig frem for en konkurrent. Det behøver ikke være en omfattende forretningsplan, men du bør som minimum kunne besvare disse spørgsmål:

Hvilket problem løser virksomheden?

Hvem er den typiske kunde?

Hvordan skal virksomheden tjene penge?

Hvilke udgifter er nødvendige for at komme i gang?

Skal du starte alene eller sammen med andre?

Skal virksomheden drives på fuld tid eller ved siden af et job?

Undersøg også markedet. Se på konkurrenternes priser, produkter, kundetyper og markedsføring. Formålet er ikke at kopiere andre, men at finde ud af, hvordan din virksomhed kan adskille sig.

Lav derefter et realistisk opstartsbudget og et likviditetsbudget. Et opstartsbudget viser, hvad du skal købe eller betale for at komme i gang. Likviditetsbudgettet viser, om virksomheden løbende har penge nok til at betale sine regninger – også selvom kunderne betaler senere end forventet.

Når forretningsidé, økonomi og ejerforhold er afklaret, er næste skridt den formelle virksomhedsoprettelse. Her skal du blandt andet vælge virksomhedsform, registrere en officiel adresse og få de nødvendige dokumenter på plads.

Skal du vælge enkeltmandsvirksomhed eller ApS?

Enkeltmandsvirksomhed og anpartsselskab, forkortet ApS, er to af de mest anvendte virksomhedsformer i Danmark. Det rigtige valg afhænger især af risiko, økonomi, ejerforhold og virksomhedens forventede udvikling.

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed har én ejer og kræver ingen selskabskapital. Oprettelsen er normalt gratis, og administrationen er som udgangspunkt enklere end i et selskab.

Ejeren og virksomheden er imidlertid ikke to juridisk adskilte enheder. Det betyder, at du hæfter personligt og med din private formue for virksomhedens gæld og øvrige forpligtelser.

En enkeltmandsvirksomhed kan blandt andet være relevant, når:

du starter alene

den økonomiske risiko er begrænset

du vil afprøve en forretningsidé

der ikke er behov for investorer eller medejere

du ønsker en forholdsvis enkel administration

Anpartsselskab – ApS

Et ApS er en selvstændig juridisk enhed. Det kræver mindst 20.000 kr. i dokumenteret selskabskapital. Kapitalen kan som udgangspunkt indskydes kontant eller i form af andre værdier, men indskud af andet end kontanter stiller særlige krav til dokumentation og vurdering.

Ejerne hæfter som udgangspunkt ikke personligt for selskabets almindelige gæld. Begrænset hæftelse er dog ikke en fuldstændig garanti mod personligt ansvar. En ejer eller direktør kan eksempelvis hæfte, hvis vedkommende har stillet personlig kaution eller handlet ansvarspådragende.

Et ApS kan være relevant, når:

virksomheden indebærer en væsentlig økonomisk risiko

der skal være flere ejere

virksomheden forventes at få ansatte

der senere skal optages investorer

kunder eller leverandører foretrækker at handle med et selskab

virksomheden skal kunne sælges eller overdrages

Et ApS medfører mere administration end en enkeltmandsvirksomhed. Selskabet skal blandt andet føre ejerbog, indsende årsrapport og overholde selskabslovens krav til ledelse og beslutninger.

Valget bør derfor ikke alene handle om, hvilken løsning der er billigst at oprette. Det bør handle om, hvilken juridisk og økonomisk ramme der passer bedst til virksomheden.

Sådan registrerer du virksomheden og får et CVR-nummer

Danske virksomheder registreres digitalt gennem Virk. Hvilke oplysninger og dokumenter du skal indsende, afhænger af virksomhedsformen.

Ved registreringen skal du typisk oplyse:

virksomhedens navn

virksomhedens officielle adresse

startdato

branche og branchekode

ejer- og ledelsesforhold

forventede afgiftsmæssige registreringer

oplysninger om legale og reelle ejere, hvis du stifter et selskab

Ved oprettelse af et ApS skal der desuden udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter. Selskabskapitalen skal dokumenteres, før selskabet kan registreres endeligt.

Når registreringen er gennemført og godkendt, får virksomheden et CVR-nummer. Nummeret fungerer som virksomhedens officielle identifikation over for myndigheder, kunder, banker og samarbejdspartnere.

En enkeltmandsvirksomhed skal registreres for mindst én pligt for at få et CVR-nummer. Det kan eksempelvis være moms, lønsumsafgift, arbejdsgiver, import eller eksport. En mindre aktivitet kan i visse tilfælde drives som en personligt ejet mindre virksomhed, også kaldet PMV, hvis betingelserne er opfyldt.

Behandlingstiden varierer. En enkel registrering kan gå hurtigt, mens oprettelse af et ApS kan tage længere tid, hvis der mangler dokumenter, kapitalgodkendelse eller oplysninger om ejerne.

Hvad koster det at starte virksomhed?

Omkostningerne afhænger af virksomhedsform, branche og behovet for rådgivning.

En enkeltmandsvirksomhed kan normalt registreres uden et offentligt oprettelsesgebyr. Der kan dog stadig være udgifter til blandt andet:

virksomhedsadresse

erhvervskonto

regnskabsprogram

forsikringer

hjemmeside og markedsføring

udstyr og varelager

bogholder, revisor eller anden rådgiver

Ved oprettelse af et ApS skal der som minimum indskydes 20.000 kr. i selskabskapital. Derudover skal der betales et registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen. På Flexums virksomhedsoprettelsesside er gebyret aktuelt angivet til 670 kr., men offentlige gebyrer kan ændres og bør derfor altid kontrolleres inden oprettelsen.

Selskabskapitalen er ikke et gebyr og forsvinder ikke ved registreringen. Når selskabet er oprettet, tilhører kapitalen selskabet og kan anvendes til lovlige erhvervsmæssige udgifter. Pengene kan eksempelvis bruges til udstyr, husleje, markedsføring eller varelager, så længe ledelsen fortsat sikrer et forsvarligt kapitalberedskab.

Hvis du bruger en advokat, revisor eller anden udbyder til at håndtere stiftelsen, kommer honoraret oveni. Priserne varierer betydeligt. Nogle løsninger er knyttet til valg af erhvervsbank eller virksomhedsadresse, mens andre tilbydes til en fast pris uden krav om bankvalg.

Sammenlign derfor både pris, betingelser og den hjælp, der faktisk er inkluderet.

Bank, bogføring og momsregistrering

Når virksomheden er registreret, skal økonomien holdes adskilt og organiseres fra begyndelsen.

Et ApS bør have sin egen erhvervskonto, fordi selskabets økonomi skal holdes adskilt fra ejernes private økonomi. Selskabet skal desuden have en NemKonto, så det kan modtage betalinger fra det offentlige.

Banken vil normalt foretage en kundekendskabskontrol. Her kan den blandt andet bede om dokumentation for:

virksomhedens aktiviteter

forventet omsætning

kunder og leverandører

ejere og ledelse

pengenes oprindelse

betalinger til eller fra udlandet

Det er en fordel at forberede oplysningerne tidligt, da bankens behandling kan tage længere tid end selve CVR-registreringen.

Alle erhvervsdrivende skal føre regnskab og opbevare bilag efter bogføringslovens regler. Mange vælger et digitalt bogføringssystem, som kan håndtere fakturaer, kvitteringer, bankafstemning og moms. Afhængigt af virksomhedsform og størrelse kan virksomheden være omfattet af krav om digital bogføring.

Du skal som udgangspunkt momsregistrere virksomheden, hvis du forventer en momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder. Ved momsregistrering skal virksomheden opkræve moms på momspligtige salg og indberette købsmoms og salgsmoms til Skattestyrelsen.

Visse brancher og ydelser er helt eller delvist momsfritaget. Det gælder derfor ikke automatisk, at alle virksomheder skal lægge moms på deres fakturaer.

Hvis virksomheden skal have medarbejdere, skal den også registreres som arbejdsgiver, før den første løn udbetales.

De vigtigste opgaver efter virksomhedsoprettelsen

Et CVR-nummer betyder, at virksomheden er registreret, men det betyder ikke nødvendigvis, at den er klar til drift. Efter oprettelsen bør du gennemgå følgende punkter:

Kontrollér virksomhedens oplysninger i CVR-registeret.

Få erhvervskonto og NemKonto på plads.

Opret Digital Post og relevante brugeradgange.

Vælg et bogføringssystem.

Udarbejd korrekte faktura- og betalingsvilkår.

Kontrollér moms- og arbejdsgiverregistrering.

Tegn de nødvendige forsikringer.

Udarbejd kontrakter og handelsbetingelser, hvis det er relevant.

Lav et likviditetsbudget for de første 6–12 måneder.

Opret faste rutiner for bogføring, betalinger og myndighedsfrister.

Hvis du har ansatte, skal du blandt andet håndtere ansættelseskontrakter, løn, feriepenge, arbejdsmiljø og indberetning til eIndkomst. Sælger du til forbrugere, skal du også forholde dig til regler om blandt andet priser, markedsføring, persondata, reklamation og eventuel fortrydelsesret.

De første måneder bør bruges på at følge økonomien tæt. Omsætning er ikke det samme som overskud, og overskud er ikke nødvendigvis det samme som penge på bankkontoen. En virksomhed kan godt være rentabel på papiret og samtidig få likviditetsproblemer, hvis kunderne betaler for sent.

Kort opsummeret

For at starte virksomhed i Danmark skal du først afklare forretningsidé, kunder, økonomi, ejere og risici. Derefter skal du vælge virksomhedsform, registrere virksomheden og få styr på bank, bogføring, moms og eventuelle forsikringer.

En enkeltmandsvirksomhed er ofte den enkleste løsning for én ejer, men indebærer personlig hæftelse. Et ApS kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital og mere administration, men giver som udgangspunkt begrænset hæftelse og bedre muligheder for flere ejere og investorer.

Den bedste virksomhedsform er derfor ikke nødvendigvis den billigste. Det er den løsning, der passer til virksomhedens risiko, ejerforhold og langsigtede planer.

Ofte stillede spørgsmål om at starte virksomhed

Hvad kræver det at starte en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed har én ejer, kræver ingen selskabskapital og kan normalt registreres uden oprettelsesgebyr. Ejeren hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser.

Hvor meget kapital kræver et ApS?

Et ApS kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital. Kapitalen tilhører selskabet og kan efter registreringen anvendes til forsvarlige erhvervsmæssige udgifter.

Hvornår skal en virksomhed momsregistreres?

Virksomheden skal som udgangspunkt momsregistreres, når den forventede momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. inden for 12 måneder. Der findes dog momsfritagne aktiviteter og særlige regler.

Hvordan får man et CVR-nummer?

CVR-nummeret tildeles, når virksomheden er registreret gennem Virk og de relevante betingelser er opfyldt. Kravene afhænger af den valgte virksomhedsform.

Kan man bruge sin privatadresse som virksomhedsadresse?

Ja, det er som udgangspunkt muligt, men adressen bliver normalt offentlig i CVR-registeret. Derfor vælger nogle selvstændige en separat virksomhedsadresse eller et virtuelt kontor.

Er selskabskapitalen en udgift?

Nej. Selskabskapitalen er selskabets penge og ikke en betaling til staten. Efter registreringen kan kapitalen anvendes i virksomheden, hvis anvendelsen er erhvervsmæssig og økonomisk forsvarlig.